Kvik A/S Kvik A/S Kvik A/S Kvik A/S Kvik A/S

IT Supporter Elev

 

Kvik A/S søger IT-supporter elev

Alle har ret til en fed uddannelse. Ønsker du en stærk start på din karriere indenfor IT, så har du nu mulighed for at blive IT-supporter elev i vores IT Operations & Support team.

Om jobbet og afdelingen

Du kommer til at arbejde i IT Operation & Support afdelingen, hvor du bliver en del af et engageret team, der arbejder med support, opsætning og vedligeholdelse af vores IT-infrastruktur både internt og i vores butikker i Europa og Asien. Vi har desuden stor fokus på cybersikkerhed og arbejder kontinuerligt på at beskytte vores systemer og data mod trusler. Dette indebærer implementering af sikkerhedsløsninger, overvågning og uddannelse af medarbejdere inden for IT-sikkerhed.

Dine arbejdsopgaver vil således blandt andet inkludere:

  • Sagshåndtering og telefonsupport via vores Service Desk
  • Indkøb, installation og support af IT-udstyr, herunder mobile enheder
  • Brugeradministration
  • Bidrage til mitigering af Cyber Security risici
  • Konfiguration og vedligehold af IT Infrastrukturen som bl.a. omfatter windows klient og server OS, Azure Cloud, Citrix og Fortinet
  • Bidrage til butiksåbninger

Din profil og kvalifikationer

  • Vi ønsker os en elev, som er nysgerrig og har lyst til at lære. Du sætter en ære i at yde god kundeservice og professionel support. Selvom du ikke kan alt fra starten, har du energien og viljen til at sætte dig ind i opgaverne og løbende forbedre dig sammen med os.
  • Du kommer til at indgå i et team, så vi lægger vægt på, at du er en god teamplayer. Desuden er du et ordensmenneske, der arbejder systematisk og er i stand til at bevare overblikket i stressede perioder.
  • Det er vigtigt for os, at du udover at løse dine daglige opgaver og er ansvarsbevidst, samtidig har overskud til at bidrage til et godt og positivt arbejdsmiljø, selvom tingene går stærkt.
  • Derfor forestiller vi os at du er imødekommende, energisk, fleksibel og ikke mindst humoristisk.
  • Det er i stand til at supportere på engelsk både mundtligt og skriftligt
  • Vi forventer du har gennemført grundforløbet i 2025.

Kvik tilbyder

Kvik tilbyder en spændende og udfordrende elevplads i et internationalt miljø. Du vil indgå i en velfungerende afdeling, der er karakteriseret af en høj grad af foranderlighed og handlekraft. Vi har stor fokus på medarbejdertilfredshed og arbejder ud fra filosofien om, ”at alle har ret til et fedt job”.

 Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor under hele uddannelsesforløbet, som sikrer, at du løbende får nye opgaver efterhånden som du er klar til det. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder og mentor.

Du vil opleve at dine arbejdsopgaver udvikler sig i takt med dine egne erfaringer og kompetencer og at du selv er med til at sætte rammerne for din rolle i teamet.

Hverdagen foregår sammen med 12 kollegaer, som supporterer vores butiksnet. En af dine nye kollegaer startede som IT-support elev i Kvik og blev fastansat efter endt uddannelse.

 

Lyder det som noget for dig?

Send ansøgning med relevante bilag og eksamenspapirer hurtigst muligt.

Vi behandler ansøgningerne løbende og kalder ind til samtaler i løbet af august.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Operations Manager René Iversen på riv@kvik.com

Elevstillingen ønskes besat pr. 1. september 2025 eller snarest derefter.

 

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Tiltrædelse:

01-09-2025

Arbejdssted:

Vildbjerg

Yderligere oplysninger fås hos:

Rene Iversen

Mobil: +45 20984467

Hjemmeside:

https://www.kvik.dk/

Kontoradresse:

Stentoftvej 1 7480 Vildbjerg

Se placering: