Vi mangler en skarp profil til at supportere vores butikker
IT Retail Support Specialist til Kvik A/S – Vildbjerg
Vil du være med til at sikre en stærk digital oplevelse for vores butikker?
Hos Kvik arbejder vi for at give kunderne mere end de forventer – med dansk design, høj kvalitet og en service i topklasse. Det har gjort os til en af branchens førende aktører, og det er kun muligt takket være dygtige og engagerede medarbejdere.
Om rollen
Vi søger en IT Retail Support Specialist, der bliver en nøglespiller i supporten af vores +170 butikker på +10 markeder – både i Danmark og internationalt.
Du bliver en del af et uformelt og velfungerende team, hvor frihed under ansvar er en realitet. Din hverdag bliver alsidig med fokus på dialog og problemløsning, og du får en bred kontaktflade på tværs af organisationen.
Arbejdet foregår primært i vores butikssystemer, som omfatter Microsoft ERP & CRM samt et integreret tegneprogram. Vi er midt i en spændende digitaliseringsrejse hvor et af de store projekter er udrulning af nyt Microsoft Business Central. Alt sammen med den digitale kunderejse i centrum – og du bliver en vigtig del af den.
Dine opgaver
- Support og service til butikkerne via telefon, fjernkontrol og ticket system
- Fejlfinding og problemløsning i ERP, CRM og tegneprogram
- Samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
- Bidrage til en effektiv og digitaliseret kunderejse
- Projekt arbejde i mindre omfang
Din profil
Vi sørger for grundig oplæring, så din baggrund er ikke afgørende – men vi forventer, at du:
- Har god IT-forståelse og gerne erfaring med ERP, CRM og Microsoft 365
- Er serviceminded, struktureret og hurtig på tasterne
- Trives i en udadvendt rolle og kan kommunikere med forskellige kulturer
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale (andre sprog er et plus)
- Har et positivt mindset, er fleksibel og bidrager til en god stemning
Vi tilbyder
- Et spændende job i en international virksomhed i vækst
- En attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
- Arbejdsplads på vores hovedkontor i Vildbjerg - men vi er åbne for den fleksibilitet der matcher vores fælles ansvarsområde.
Er du klar til at tage næste skridt?
Vi holder samtaler løbende og er fleksible med opstart. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Sonny Juhl på soj@kvik.com eller 20 98 44 83.
Del på:
Region:
- Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
27-11-2025
Tiltrædelse:
02-01-2026
Arbejdssted:
Vildbjerg
Yderligere oplysninger fås hos:
Mobil: +45 20984483
Hjemmeside:
http://https://www.kvik.dkKontoradresse:
Stentoftvej 1 7480 Vildbjerg
