Kvik A/S Kvik A/S Kvik A/S Kvik A/S Kvik A/S

KVIK A/S i Risskov søger Student Workers – Cloud Integration & Development

KVIK A/S | Risskov søger studentermedarbejder – Cloud Integration & Development (CID)

Synes du, at spændingsfeltet mellem softwareudvikling, cloud-arkitektur og forretningsintegration er spændende, og har du lyst til at arbejde i en international organisation, så er det måske dig, vi har brug for, som studentermedarbejder i vores Cloud Integration and Development (CID) team.

Om stillingen

Som studentermedarbejder vil du komme ind i et forløb, hvor du bliver en del af et større digitaliseringsprogram. Igennem programmet vil du prøve kræfter med nye teknologier og vil stifte bekendtskab med hele værdikæden i Kvik koncernen, herunder forretninger i de forskellige lande.

Cloud Integration and Development (CID) teamet: Vi arbejder i en agil opsætning.  CID-teamet er ansvarligt for at designe, udvikle og drifte de integrationer og API-services, der binder Kviks forretningssystemer sammen – fra ERP og CRM til butikssystemer og eksterne partnere og systemer.

CID-teamet arbejder tæt sammen med BizApps (Dynamics Power Platform), ERP (Business Central), Data og Digital Marketing for at sikre levering af skalerbare og robuste integrationsløsninger. Vores primære teknologi-stack er C#/.NET, Azure (Functions, Service Bus, API Management, Redis Cache, DevOps) og vi udvikler bl.a. på vores interne integrationsplatform samt vores API’er.

Alle teams sidder på samme lokation i Risskov ved Aarhus.

Der vil være mulighed for at kombinere stillingen med praktikophold, hvis dette er en forudsætning for din uddannelse.

Du kommer til at arbejde med følgende områder:

  • Indgå i CID-teamet, hvor vi dagligt arbejder med cloud-baserede integrationer, API-udvikling og Azure-services
  • Design og udvikling af API'er og integrationsflows i C#/.NET og Azure
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af vores integrationsplatform og ApiServices
  • Løbende dialog med forretningen og andre IT-teams for at forstå og nedbryde integrationsbehov
  • Samarbejde med internationale teams og kommunikere effektivt på engelsk
  • Teknisk deep-dive i Azure-stacken (Functions, Service Bus, API Management, Redis Cache, DevOps), C#/.NET og andre relevante Microsoft-teknologier
  • Løbende ad hoc-opgaver

DIN PROFIL

Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse såsom datalogi, softwareteknologi, IT, datamatiker eller lignende. Du skal have mindst 18 måneder eller længere tilbage af din uddannelse.

Har kendskab til programmering (gerne C#/.NET eller et andet objektorienteret sprog) eller er villig til at lære

Har interesse for cloud-teknologier, integrationer og API-design

Er proaktiv og handlekraftig og har evnen til at arbejde både selvstændigt og som del af et team med fed dynamik og højt til loftet.

Har en interesse for teknologi (Microsoft/Azure) og forretningsdrift

Er flydende i engelsk, både skriftligt og mundtligt, da dette job involverer arbejde med internationale kolleger

Helt kort – har du mod på at lære, så giver vi den gas sammen!

DU TILBYDES

Du vil blive en del af en spændende, international virksomhed i vækst, hvor du samtidig får mulighed for at arbejde på tværs af landegrænser og kulturer.

Du bliver en del af IT Development og CID-teamet og bliver herigennem involveret i udviklingen af virksomhedens integrationsarkitektur og cloud-løsninger.
Du får dermed rig mulighed for at sparre med erfarne kollegaer og udvikle dine kompetencer inden for softwareudvikling og cloud-teknologi.

Ønsker du at høre mere om stillingen, kontakt Manager, Morten Christensen på 22600412.

Stillingen er timebaseret (min. 15 timer pr. uge) og arbejdsstedet er: Kvik A/S, Mosevej 3, 8240 Risskov.

KVIK A/S

Kvik A/S er en dansk producent af køkkener, garderober og bad. I Kvik er missionen at sælge danske designerkøkkener, bad og garderobeløsninger til overraskende lave priser.

Filosofien om at give kunderne mere, end de forventer – både med hensyn til kvalitet, design og ikke mindst service – har gjort Kvik til en af de førende virksomheder i branchen.

En udvikling, der ikke havde været mulig uden dygtige og dedikerede medarbejdere.

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

31-03-2026

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Risskov

Yderligere oplysninger fås hos:

Morten Christian Christensen

Mobil: +45 22600412

Hjemmeside:

http://www.kvik.dk

Kontoradresse:

Stentoftvej 1 7480 Vildbjerg

Se placering: